Aktivitets Kalender

man jun 05
5 Juni
tor maj 04
Befrielsesaftenen 4 maj
lør apr 29
Byforskønelses Dag

Perfect Facebook

Fakta om Helhedsplan Ruds Vedby


Formål
Med udspring i Byrådets vision fra 2010 og Udviklings- og Planstrategi 2011 er formålet med Helhedsplan Ruds Vedby at understøtte Ruds Vedby som et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.

 

Budget og Økonomi
I kommunens Budget 2014 (15-17) er der afsat i alt 6,866 mio. kroner til realiseringen af helhedsplanen for Ruds Vedby. Heraf er 1,533 mio. kroner reserveret til en byfornyelsesindsats, hvilket suppleres med 2,3 mio. kr. statslig medfinansiering.

 

Indflydelse

Alle borgere i Ruds Vedby og omegn, har i perioden fra august til december 2014 mulighed for at få indflydelse på valget af projekter. Du finder mulighederne på følgende medier …… og ikke mindst i forbindelse med borgermødet den 22. oktober.

 

Arbejdsgrupper

Der er i forbindelse med projektet nedsat en styregruppe og tre arbejdsgrupper. Senere vil der blive etableret en arbejdsgruppe for hvert område / projekt. All har mulighed for at deltage i disse grupper.

 

Projektstart

Bygningsfornyelsesindsatsen påbegyndes primo 2015. Bygningsfornyelserne skal, gennem renovering af facader, medvirke til at give Ruds Vedby et visuelt løft af bymidten. Politisk involvering finder sted undervejs i planforløbet og en offentlig høringsperiode vil sikre, at også lokale aktører, der ikke involverer sig i planens udarbejdelse, får mulighed for at komme til orde i forhold til planens indhold.

Øvrige valgte projekter, som ikke indeholder fysiske bygninger vil på samme måde blive iværksat i starten af 2015. Så i starten af det nye år vil alle kunne se og opleve forandringen.

 

Helhedsplanen

Der skrives i forbindelse med projektet en helhedsplan, som beskriver udviklingen i Ruds Vedby de kommende år. Alle borgerer kan og bør involverer sig i den spændende fremtid. Det er din mulighed og dit medansvar.