Perfect Facebook

Søparkens Billard i Ruds Vedby

Billard i Søparken er for pensionister, og blev startet i 1997. I øjeblikket er der 26 aktive spillere, heraf 5 kvinder.

Spillerne møder trofast i Søparken i hold af 4-5 spillere en fast ugedag efter et fastlagt skema. Der bliver spillet alle ugens dage, undtaget om onsdagen, og i weekenden. Samværet foregår i gode venners lag og under hyggelige former.

Sidst på året afholdes der en turnering, hvor alle spiller mod alle. Resultatet af turneringen bliver bekendtgjort ultimo januar under turneringsfesten, som også bliver holdt i Søparken.

Nr. 1 får en vandrepokal med sit navn indgraveret - vinder han pokalen 5 år i træk, må han beholde den. Nr. 2 og 3 får mindre pokaler, som de må beholde.  Nr. 7, 9 og 13 får en trøstepræmie i form af en flaske vin, og det samme er gældende for ham/hende, der kommer ind som nr. sidst.

Det sidste nye er, at vi nu har fået et damehold, som spiller mandag formiddag under ledelse af en af mere erfaren spiller, og de har det meget hyggeligt, ligesom alle os andre.

Kontaktperson: