Perfect Facebook

Senior-Bofællesskabet

"Bendtsens Gård"

Tanken om et seniorbofællesskab opstod i slutningen af 1990-erne, hvor Dianalund Kommune netop havde erhvervet DLG-grunden. Bofællesskabets ønske om etablering af egnede boliger for seniorer faldt her sammen med ønsket om en meningsfuld bebyggelse af det velbeliggende areal, med "Bendtsens Gård" som det meget smukke resultat.

Byggeriet består af 26 lejligheder i forskellige størrelser, samt et fælleshus til brug for fælles aktiviteter, fester og lignende.  Til hver lejlighed hører et mindre haveareal, og fællesskabet råder tillige over fællesarealer, parkeringsplads med videre. Fællesarealerne passes af viceværten, der er ansat af Andelsboligforeningen.

Bofællesskabet er organiseret som en afdeling under Andelsboligforeningen Dianalund. Der er tale om lejeboliger, og bofællesskabet vælger sin egen bestyrelse. For at komme i betragtning til en lejlighed skal man være fyldt 50 og ikke have hjemmeboende børn.  Bestyrelsen består af 5 medlemmer.

Formand                            : Poul Lomholt – tlf. 5354 1630.

Sekretær                          : Lillian Jensen 

Kasserer                            : Ulla Jensen

Menigt medlem                 : Vivian Hansen

Menigt medlem                 : Egon Olsen

Der afholdes et fællesmøde en gang om måneden med dagsorden; her er der mulighed for at drøfte sager, fremlægge nye ideer m.v. – der udformes naturligvis referat, så alle har mulighed for at orientere sig.

I det nuværende bosammensætning er der et meget stort socialt fællesskab til gavn og glæde for alle, der ønsker at deltage.


Der arrangeres fællesspisninger, udflugter og meget andet, hvor den enkelte beboer bidrager efter evne med de praktiske opgaver.