Perfect Facebook

Jump4fun nature i Ruds Vedby   cid:<a href=

 

Jump4fun nature er et udendørs træningstilbud for børn og unge i alderen 6-16 år med overvægt og/eller der på anden måde har det lidt svært.

Hos Jump4fun nature træner vi i naturen og med naturen – nature cross, natur parkour, cykling, klatring og meget mere. Til træningen møder børnene andre børn med lidt for meget på sidebenene eller børn, som på anden måde har det lidt svært ved at starte op i ordinær foreningsregi.

Jump4fun nature er allerede startet i Ruds Vedby i samarbejde med Ruds Vedby IF. Her træner vi tirsdage kl. 17-18. Interesserede skal blot møde op ved hallen, hvor de bliver modtaget af de søde og engagerede instruktører. Efter sommerferien udvides træningstiderne, så der trænes tirsdage og torsdage kl. 17-18 i Ruds Vedby. Det er instruktører fra Ruds Vedby IF, der varetager træningen i Jump4fun nature, så børnene bliver forankret direkte i den lokale forening. Kontaktpersonen i Ruds Vedby IF er Annemarie Nørr, som kan kontaktes på 29256293.

Jump4fun natureer en del af Jump4fun, som er et partnerskab mellem Julemærkefonden, Nordsjællands Hospital, Holbæk Sygehus og DGI. Hos Jump4fun er glæden i centrum, og formålet er, at børnene og de unge får en god oplevelse med sig selv og med fysisk aktivitet. De får større lyst til fysisk aktivitet, samtidig med at de får udvidet deres sociale og lokale netværk.

Erfaringer fra igangværende hold har vist, at børnene både forbedrer deres sundhed og sociale netværk, hvilket også er med til at gøre dem mere indlæringsparate i skolen og højne deres generelle trivsel. Det betyder, at børnene og de unge bliver friskere og sundere elever, der kan deltage mere aktivt i timerne - og som trives bedre i dagligdagen.

Jump4fun nature er støttet af Den Sociale Naturstyrelse, hvilket har gjort det muligt at videreudvikle på konceptet og med Jump4fun nature at rykke træningen udendørs. I Sorø Kommune arbejder Jump4fun nature tæt sammen med sundhedsplejen, lokale skoler og trivselsteamet.

Børnene og deres familier bliver en del af Jump4fun-netværket med mulighed for at møde andre Jump4fun-hold til fællestræninger og kostworkshops.

Til konceptet er desuden tilknyttet en foreningsguide med fokus på kost og trivsel. Hun besøger holdene, arrangerer kostworkshops og madskoler. Foreningsguiden kan også tilbyde at følge barnet de første par gange til træning, tage ud og besøge familierne og hjælpe med at implementere en sundere livsstil for hele familien.

Vil du vide mere om Jump4fun nature, så klik ind på dgi.dk/jump4fun. Her kan du se alle de steder, der er Jump4fun og Jump4fun nature. Eller kontakt Carina Vestergård Abildskov, DGI Midt- og Vestsjælland på telefon 22 15 82 42 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

C:\Users\18caroline\Desktop\Jump4fun\logo DGI.JPG